Sådan designer du din egen tekstforfatter uddannelse

Den her post er en guide til dig, der gerne vil arbejde som tekstforfatter / copywriter.


En kommerciel tekstforfatter (også kendt som en copywriter) skriver tekster til reklamer, brochurer, brandmanualer, manus til videoer, indhold til opslag på sociale medier, hjemmesider og meget mere.
Fælles for de tekster er, at de skal få læserne til at gøre noget.


Det kan være at gå direkte videre til et køb. Men det kan også være at overvinde de forhindringer, som står i vejen for et køb.
Lad os se på, hvordan du selv kan strikke en tekstforfatteruddannelse sammen:

Men først skal vi lige gøre op med en myte …
En tekstforfatters liv er meget lidt af det her:

En tekstforfatter nyder kaffe, mens han venter på, at de gode idéer dumper ned

Og meget mere af det her …

En tekstforfatter uddannelse er aldrig slut. Her ses et eksempel på én, der virkelig gerne vil lære faget.

Hvis det ikke skræmmer dig, så læs endelig videre!

Hvordan bliver jeg tekstforfatter?

Der findes en række uddannelser, du kan tage for at blive tekstforfatter. Men …
Ligesom med så mange andre titler, er tekstforfatter ikke beskyttet.


Du kan altså bare opdatere din LinkedIn-profil med titlen tekstforfatter i dag og måske skrive en blogpost eller to.

Så er du tekstforfatter.

Det kan sikkert give dig en spændende start på din nye karriere. Men jeg vil anbefale dig at vælge en anden vej.

  • Vær ydmyg
  • Arbejd hårdere end alle andre
  • Tag ikke for lange hvil, når du sejrer
  • Vær nysgerrig (også når du tror, du ved alt om det enkelte emne)

Hvis du vil være god til at skrive tekster, som påvirker andre mennesker til et køb, vil jeg anbefale dig at se det som en uendelig uddannelse…

Jeg er godt i gang med min Ph.d i marketing.
Jeg burde være færdig om 20-30 år.

Brian Kurtz, direct mail-legende

Brian Kurtz er et kæmpe forbillede for mig og mange andre i marketing.

Han har brugt hele sit arbejdsliv på at sammensætte effektive kampagner. Alligevel har han ikke fået for høje tanker om sig selv.

En af de første bøger, du bør læse, er hans letanvendelige opsamling af erfaringerne fra 40 år i marketing – Overdeliver.

Lyt til og lær af andre tekstforfattere

Alle de succesfulde tekstforfattere, jeg kender og har hørt om, har stået i lære hos andre.
Sam Markowitz gav for eksempel mange tusinde dollars for at stå i lære hos den legendariske tekstforfatter Gary Halbert. (Som du kan læse lidt mere om i min post fra konferencen TCC IRL 2019).

Copywriter Gary Halbert var af den gamle skole, hvor man blandt andet blev sat til at kopiere effektive tekster i hånden som en del af sin uddannelse.

Vi kan jo ikke alle lige finde 150.000 kroner …
Eller en mentor, som vil give os værdi for alle pengene.
(men hvis du kan, så GØR det!)

Derfor vil jeg anbefale, at du begynder et andet sted …
Det kan være som junior tekstforfatter på et reklamebureau, i en større virksomheds marketingafdeling eller som lærling hos nogle af de største.


Jeg begyndte selv som tekstforfatter på et reklamebureau og lærte meget af samarbejdet med et hold af art directors, grafikere og webudviklere.

De store fordele ved at være på et bureau er…

  • Du kan fordybe dig i faget og opgaverne
  • Du har andre til at finde kunderne, sende fakturaer og lave regnskab
  • Du kan lære meget om SEO, webdesign og grafik (som gør dig bedre til din egen del af opgaverne)
  • Måske kan du endda få bureauet til at investere i at gøre dig dygtigere gennem kurser, foredrag og events

Du må IKKE undervurdere værdien af at have en fast stilling som tekstforfatter.

Det er tit et forkælet liv, hvor du har ro til dine opgaver.
Men du skal selvfølgelig kunne leve med at dele sejrene.
Uanset om du går efter en stilling som tekstforfatter eller kaster dig direkte ud i livet som selvstændig tekstforfatter, kan du få gavn af de kurser og forløb, som har gjort mig bedre.

Min egen copywriter-uddannelse

Jeg begyndte med at tage en anden uddannelse – bacheloren i journalistik på Danmarks Journalisthøjskole.


Det var et udmærket fundament, og jeg bruger mange af teknikkerne i mit arbejde. Men hvis du vil være tekstforfatter, er der ikke nogen grund til først at læse til journalist.
I 2,5 år var jeg den eneste tekstforfatter på et reklamebureau.
Derfor søgte jeg læring fra bøger og podcasts.
Podcasten, som gjorde mest for mig var The Copywriter Club (TCC).

Tekstforfatter og copywriter podcasten The Copywriter Club har flere hundrede afsnit fyldt med guldkorn

De har i skrivende stund udgivet over 200 afsnit, som mest er interviews med succesfulde copywritere, der deler praktisk viden om faget.


Du kan gratis melde dig ind i The Copywriter Club på Facebook, som lige nu er på over 14.000 medlemmer, der hjælper hinanden.

Du er også velkommen i min Facebook-gruppe, Tekstforfatterhulen, hvor vi godt nok er færre, men alle er danske tekstforfattere.

Seriøst.
Meld dig lige ind der ^

I 2017 åbnede TCC kursusprogrammet The Copywriter Accelerator.

Det var en kæmpe hjælp for mig som nystartet selvstændig tekstforfatter at lære meget om driften af min egen tekstforfatter-virksomhed.

Hvis du mest af alt har brug for at lære selve faget, kan jeg klart anbefale The Copywriter Underground. Det er en betalt gruppe, hvor vi løbende får undervisning, lærerige nyhedsbreve og et stærkere fællesskab.


Jeg har også taget mange kurser, jeg ikke kan anbefale.

Dem vil jeg ikke spilde vores begges tid med at linke til.

Men jeg sørger også for at være til TCC IRL hvert år. Det er The Copywriter Clubs konference for tekstforfattere. Den er lille, nørdet, og du kommer helt tæt på de største navne i branchen.

Du kan også selv sammensætte din uddannelse til tekstforfatter

Vil du helst bare læse op på det samme, som de succesfulde tekstforfattere har læst i stedet for at betale dem for at gengive det?

Så er her en liste over de bøger, jeg vil anbefale dig at begynde din uddannelse til tekstforfatter med (nogenlunde i den anbefalede rækkefølge).


Først bør du læse Peak af Robert Pool og Anders Ericsson for at forstå, hvad der gør os mennesker gode til noget som helst.
Det er ikke nok at bruge 10.000 timer på det.
(Du skal bevidst øve dig i den rigtige retning).

Det vil de her bøger hjælpe dig med …

Bøger om psykologien bag at overbevise andre …
How To Win Friends and Influence People af Dale Carnegie
Influence: The Psychology of persuasion af Robert Cialdini
Win Bigly af Scott Adams
Never Split The Difference af Chris Voss
Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman
Pre-suasion af Robert Cialdini
The Undoing Project af Michael Lewis

Bøger om marketing generelt …
Great Leads af Michael Masterson
Hey Whipple, Squeeze This af Luke Sullivan
Overdeliver af Brian Kurtz
Scientific Advertising af Claude Hopkins
Breakthrough Advertising af Eugene Schwarz
The 22 Immutable Laws of Marketing af Al & Laura Ries
The 22 Immutable Laws of Branding af Al & Laura Ries
The 11 Immutable Laws of Internet Branding af Al & Laura Ries
Unleashing The Ideavirus af Seth Godin
Permission Marketing af Seth Godin
Survival Is Not Enough af Seth Godin

Bøger om copywriting /tekstforfatning …
On Writing af Stephen King
On Writing Well af William Zinsser
Story af Robert McKee
The Brilliance Breakthrough af Eugene Schwarz
The Copywriting Sourcebook af Andy Maslen
Write Copy, Make Money af Andy Maslen
The Copywriter’s Guide To Getting Paid af Roy Furr
Finding The Right Message af Jennifer Havice
Breakthrough Copywriting af David Garfinkel
Persuasive Copywriting af Andy Maslen

Vil du have undervisning i copywriting af mig?

Du kan også tage en hurtig genvej og lære de grundlæggende principper bag copywriting af mig.
Jeg har afholdt en række workshops i copywriting og kan bookes til at undervise i dit nabolag. Her er nogle af de workshops, jeg tilbyder:

  • Copy Bootcamp for begyndere (6 timers intro til copywriting med øvelser undervejs)
  • Copy Bootcamp for øvede (6 timers opkvalificering af copywritere med øvelser undervejs)
  • Copy Workshops (2-3 timers workshops med fokus på overskrifter, skriveteknik, research, idé-generering, redigering, humor eller SEO)

Grundlaget i al min undervisning i tekstforfatning og copywriting er mine egne praktiske erfaringer siden 2015 og mine intense studier i marketing og copywriting.
Jeg sørger altid for at opdatere workshoppen med min nyeste viden og input fra deltagerne.
Send mig en mail, når du er klar til at få en pris og booke mig til en workshop.