Begynd med et højdepunkt i din fortælling
En mand ligger på ryggen i en bambusskov. Hans brystkasse skyder op og ned. Og så er der vodkaflasken.
Pilot-afsnittet af tv-serien Lost er et fortælleteknisk mesterværk, og i det her podcastafsnit dykker jeg ned i et par af ingredienserne:
In medias res: At lægge ud med et højdepunkt i stedet for historiens egentlige begyndelse.
Vodkaflasken: Et indirekte open loop, som holder os fangede.
Checkovs riffel: Det fortælletekniske greb, hvor man fjerner alt, der ikke er nødvendigt.
Voldsomme kontraster: Kampen mellem sort og hvid, god og ond, tro og videnskab.
Lyt med og fortæl mig, hvad du synes om, hvordan de stykkede det første afsnit af Lost sammen.