Rikke Moos er tekstforfatter og underviser i copywriting

Tekstforfatterhulen

Quizzer, funnels og undervisning med Rikke Moos

Hvis du har ledt efter et kursus i copywriting, har du uden tvivl set navnet Rikke Moos før.

I det her afsnit af Tekstforfatterhulen taler jeg med hende om, hvordan hun fandt ud af, at hun var så god til at skrive, at hun kunne leve af det – og hvad der fik hende til at ville lære det videre, selvom hun havde en stor skræk for at stille sig op foran andre mennesker på den måde.

Rikke Moos har skrevet bogen E-mail nyhedsbreve, som du måske kan være heldig at finde i et antikvariat. Den fik hun idéen til, da hun var nogle år inde i livet som selvstændig.

Da hun havde udgivet bogen om regler, opbygning og udsendelse af email nyhedsbreve, begyndte der for alvor at være efterspørgsel på hende som foredragsholder og underviser.

I dag bruger hun mere tid på at undervise end på at skrive for kunder.

Hun henter meget inspiration hos Aaron Fletcher, Todd Brown, Russel Bronson og Copyhackers. Det vil hun også anbefale dig at gøre.

“Studer tekster, der er skrevet af dygtige folk. Skil teksten ad og se, hvad der virker, og måden teksten er sammensat. Skriv en masse og brug kvalificeret sparring. Vent ikke til du føler dig klar. Bare gør det, og så lærer du undervejs.”

Du kan få Rikkes kvalificerede input ved at finde hendes forskellige kurser og workshops i copywriting på Rikkemoos.dk.