Skriv dig udenom skriveblokering
Hvad betyder skriveblokering? Det kan være ødelæggende for din effektivitet at spilde tiden på ikke at skrive. Her får du hjælp til skriveblokering
Skriveblokering er en irriterende oplevelse, som mange har. Det gode ved skriveblokering er, at den kun findes i hovedet.
Har du hørt om revisorer med regneblokering eller anlægsgartnere med graveblokering?
Nej vel?
De har rutiner og værktøjer, som de kan gå til i stedet for at tænke for meget over den opgave, de skal i gang med.
Så hvad er skriveblokering egentlig?
I grove træk findes skriveblokering ikke.
Det er en fjollet betegnelse, som dækker over noget andet. Det kan for eksempel være en mangel på rutine, manglende værktøjer eller manglende viden. Det er der heldigvis råd for.
Selvom der er elementer af kreativitet i tekstforfatning (og andre dele af marketing), er det ikke nogen undskyldning for at spille bordtennis eller stirre ud ad vinduet, mens din skræmmende deadline sniger sig nærmere.
Hvis du vil leve af at skrive, skal du finde en metode, som gør dig i stand til at springe over punktet skriveblokering og skrive, så snart du har brug for det.
Tænk anderledes om skriveblokering
Ingen kan skrive den perfekte tekst i første forsøg. Det er vigtigt at huske på, når du oplever skriveblokering.
Tekster er levende ting. Selv når de bliver trykt, hugget i sten eller tatoveret på kroppe, kan de revideres.
De fleste tekstforfattere sammensætter deres tekst i højere grad, end de skriver den fra ende til anden.
Den viden kan du bruge til din fordel. For den betyder, at du kan begynde med lige præcis det element, du bedst kan lide.
Vil du helst skrive 50 overskrifter? Gå for den!
Vil du hellere plukke og tilpasse de bedste citater? Så begynd der.
Mens du er i gang med det arbejde, der falder dig lettest, vil du med høj sandsynlighed begynde at tænke over nogle af de andre elementer.
Sørg for at have et sted at gøre af de tanker – for eksempel bare et ekstra tekst-dokument, hvor du parkerer tankerne, så du har en masse input til det, du skal bagefter.
Sørg for at få så meget som muligt ud af hovedet.
Får du skriveblokade af at tænke på, hvad andre synes om det, du skriver?
Så skriv et sted, hvor ingen andre kan se dig over skuldrene. Du behøver ikke at dele det med andre, før det er blevet redigeret flere gange. Så lad være med at tænke så langt frem.
Copywritere med tilpas meget erfaring taler om deres “shitty first drafts” (første lorteudkast) som en selvfølgelighed. Det er et udgangspunkt for deres videre skrivearbejde og ikke noget, man deler med andre.
Tilgange til at undgå skriveblokering
Mange lever af at skrive. Nogle af dem spilder måske også tid på noget, de kalder skriveblokering. Men det er ikke alle, der har tid til den slags. Derfor griber de til et af de her værktøjer:
Research: Stil spørgsmål og tag noter i vildskab
Især journalister har den her tilgang på rygraden. Uanset om de går i marken med notesblok og kuglepen eller ringer historien hjem, skriver de hele tiden noget.
Måske gør det også springet mindre fra research til skriveproces. Men jeg vil vove at påstå, at du også kan nå så langt i dit research-arbejde, at du til sidst er som en regnvandstønde under et skybrud.
Historien begynder at vælte ud til alle sider, og i stedet for en blokering, er din største udfordring at få fingrene til at følge med alle de ord, der vil ud.
Hvis du “kommer hjem” fra researcharbejdet uden kriblen i fingrene, så gå dine noter igennem og spørg dig selv:
- Hvilket citat er bedst?
- Hvad er den vigtigste vinkel?
- Hvad mangler jeg at finde ud af?
- Hvad ville jeg helst selv vide, hvis jeg kun havde tid til at læse én sætning?
Herfra kan du med fordel gå videre til den næste tilgang.
Friskrivning: Sæt et ur til 10 minutter og hold fingrene i gang
Det kan virke tåbeligt at taste løs i 10 minutter, hvis du ikke ved, hvad du vil skrive. Men det er endnu mere tåbeligt at bilde sig selv ind, at man har en skriveblokering. Så giv det en chance!
Nogle begynder bare med “nu skal jeg skrive i 10 minutter, og jeg ved kun, at jeg skal skrive om ________”.
Hvis du har lavet din research, er det nok mere oplagt at begynde med “Jeg vil fortælle, at _______”.
Den intro lægger op til, at du kort og præcist fortæller pointen i det, du skal skrive. For eksempel:
- “Jeg vil fortælle, at skriveblokering ikke findes”
- “Jeg vil fortælle, at du mangler værktøjer til at skrive lettere”
- “Jeg vil fortælle, at Tekstforfatterhulen er en glimrende podcast” (ej, ok… Det var måske for langt ude)
Hvis du er typen, der hellere vil sætte gang i følelserne og finde ud af, hvad der gemmer sig inde i din sjæl, kan du prøve “I am from” i stedet. Den har det med at grave i ens ophav på godt og ondt. Der kan komme noget smukt ud af det. Så er spørgsmålet bare, om det hjælper på den opgave, du sidder med.
Skrivemodeller: Brug én af de mange kendte til at skrive en kladde
Der findes mange skrivemodeller, og en hel del af dem er noget bras. Især hvis du gør vold på dig selv eller historien for at passe til dem.
Men de kan være et godt udgangspunkt for dit arbejde. En af de mest brugte – og en af mine favoritter – er PAS: Problem, Agitation, Solution.
- Problem: Præsenter problemet, som din læser oplever det
- Agitation: Beskriv hvordan det vil udvikle sig, hvis der ikke ændres på det
- Solution: Surprise! Du har løsningen, og den ser sådan her ud
Du kan læse mere om skrivemodeller hos Copyhackers, hvor stort set alle modeller i universet er gennemgået på engelsk.
Ring til en ven og fortæl essensen
Det virker også med en kollega, en uven, et kæledyr eller et møbel. Det afgørende for din skriveblokering er, at du får fortalt essensen af det, du skriver om.
Den minder om “Jeg vil fortælle, at …” øvelsen, men er mundtlig og derfor lettere for de fleste. Du kan måske gøre det endnu lettere for dig selv ved at sætte en optager til, så du ikke risikerer at glemme en fantastisk vending.
Lad dig inspirere af konkurrenterne
Selv hvis du skal hjælpe med at markedsføre en helt ny løsning, er der et eller andet, folk gør i dag. Hvordan skriver man om det?
Hvis du for eksempel skal skrive om en særlig type kartoffel, som kan bruges til at lagre al strøm fra vindmøllerne i hele Danmark, så er “konkurrenten” et meget dyrere batteri, der indeholder en masse mineraler, som er svære at få fingrene i. Kartofler er typisk lette og billige at dyrke.
Du kan altså lægge ud med at skrive om, at den her løsning ikke indeholder bly, syre, lithium eller andre eksotiske dele. Det er bare en kartoffel, som kan holde på strøm nok til at drive lyset på den lokale sportsarena i 14 dage nonstop. Når det ikke kan bruges mere, kan man spise det. Nice!
På samme måde kan du gå helt i den anden grøft med udgangspunkt i dem, der allerede har en bid af markedet, som du skal skrive ind i.
Skriver de alle om “boligdrømme”, “husets hjerte” og “skræddersyede hjem”? Så kan du med fordel lægge ud med at finde ud af, hvad alternativet er til de formuleringer. Når du har fundet en ny tone eller vinkel, så skriv ud fra den.
Og forbered dig så på, at kunden eller chefen sikkert gerne vil have dig til at tilføje de samme udtryk, som alle andre bruger. Hvis du orker, kan du så til den tid vise, hvor meget de andre bruger det, så vedkommende i det mindste træffer et oplyst valg om at få ligegyldige tekster.
Er det svært at skrive om dig selv?
Så skriv om en anden end dig selv. Forestil dig én med dine evner, skriv en overdrevet rosende tekst om vedkommende. Byt så navnet ud med dit eget og se, hvordan det spiller.
Den bedste hjælp til skriveblokering: Tekstforfatterens skriveproces
Tekstforfattere og copywritere er selvfølgelig ikke ens, så der er forskel på, hvordan vi griber det an. Både fra person til person og fra opgave til opgave.
Men her er et eksempel på, hvordan en professionels skriveproces ser ud:
- Briefing (kunde eller chef ønsker en bestemt tekst)
Lyt, tag noter, stil opklarende spørgsmål, indtil du er helt sikker på, hvad opgaven går ud på. Der findes ikke dumme spørgsmål. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive i din call to action, har du ikke spurgt nok - Research
Stil spørgsmål. Læs bøger, rapporter, artikler, afhandlinger, kommentarspor, anmeldelser og konkurrenters tekster. Se videoer om emnet på YouTube og se da lige, om der er et forum på Reddit for lige præcis det emne, du nu sidder med - Organisering
Skab dig et overblik over alle de elementer, du regner med at bruge. Hvad er de mest fængende bidder historie, de bedste citater, de mest overraskende facts, sejlivede myter og så videre. Du kan eventuelt opsætte det hele i en outline (den kan være i så simpel en form som den her opstilling af nummererede punkter), som viser, hvad du vil sige hvor, og hvad du eventuelt mangler at indhente af citater eller facts - Lorteudkast
Skriv for pokker! Når du har gjort en ordentlig indsats i de første 3 trin, vil du ikke have noget problem med at skrive et udkast. Det behøver ikke at være godt. Men du kan ikke redigere noget, du har i hovedet. Få det nu bare ud! Begynd eventuelt med dit call to action – hvad er det, læseren skal gøre? - Redigering
Når du har skrevet det hele ud (eller indsat kommentarer om, hvad der mangler hvor), kan du gå i gang med at redigere. Husk at give hvert eneste afsnit lige meget kærlighed. Når din tekst har et bestemt formål, nytter det ikke noget, at du kun har brugt tid på at redigere indledningen. Hele teksten skal spille. Kør den igennem 2-3 gange og indsæt en kommentar, hvis noget skal omskrives helt eller flyttes. Det vil gøre det lettere for dig at blive i “redigerings-mode” - Feedback
Alle de seje får andre tekstforfatteres øjne på deres tekster. Selvom du gør dig umage (for eksempel ved at skrive din tekst ud eller ændre fonten til en anden farve, størrelse og form), vil helt friske øjne bare være bedre til at fange de ting, du kan optimere. Det er alt fra formuleringer, rytme, stil og tegnsætning til om budskabet er forståeligt - Godkendelse
Du har taget imod feedback og redigeret din tekst igennem en sidste gang. Nu er du klar til at sende den videre i systemet for at få den godkendt. Det kan i sig selv være en angstprovokerende oplevelse, som du kan sætte rammer om til din egen fordel. Aftal for eksempel et kort møde, hvor du gennemgår elementerne i teksten, så du ikke risikerer, at der går føle-kongres i den på chef-gangen - Publicering
Når du har fået den endelige godkendelse, er det bare med at huske på, at du ikke er kunstner, og at det derfor er ok, at det ikke endte som et kunstværk. Få teksten ud i verden, så den kan få effekt - Revidering
Hold øje med effekten af din tekst så godt som muligt. Tit er det en stor udfordring og ikke noget, du vil blive betalt for (selvom du bør blive det). Men i det lange løb kan det være en god investering for dig at redigere i den udgivne tekst, så du kan se, hvad der fungerer endnu bedre end det, du havde bygget op - Katalogisering
Nogle tekster bliver brugt i årtier. De fleste har et meget kortere liv. Uanset hvad er det en god idé at samle på dem. Måske kan du printe dem og sætte dem i et ringbind. Eller også kan du lave en eller anden smart digital oversigt over dem. Med tiden vil du så have et katalog, hvor du kan hente inspiration til fremtidigt arbejde – ligesom du kan bruge Swiped.co til - Genudgivelse
Der er mange gode muligheder for at genbruge dele af en tekst eller hele tekster. Hvis du har skrevet en god artikel, advertorial, annonce eller pressemeddelelse for én virksomhed, kan den måske bruges igen, når samme virksomhed skal sætte fornyet fokus på den samme løsning eller præsentere en opdatering. Sørg for at gemme dine tekster, så du altid har noget at tage udgangspunkt i. Det er også en hjælp mod skriveblokering.
Vil du have flere tips til det fede skriverliv?
Meld dig til nyhedsbrevet og få besked, når der er nyt her på bloggen, på podcasten eller ude i den fysiske virkelighed.
